Om kredsen

Dansk Terrier Klub er specialklub under Dansk Kennel Klub.


DTK er opdelt i 13 regionalkredse. Medlemmer af DTK er tilknyttet en regionalkreds efter postnummer. Alle DTK´s medlemmer kan benytte de tilbud der bliver udbudt i kredsene. Ikke medlemmer kan altid henvende sig til kredsens kontaktpersoner 
og få flere oplysninger. 

Kreds 13 Himmerland omfatter følgende postnumre:
8832, 9000-9293, 9310, 9380, 9400-9460, 9500-9541, 9560-9690. 

Kredsen råder over 2 store, indhegnede træningsbaner og et klubhus på Rørdalsvej 103, 9220 Aalborg øst. Træningsarealet ligger i et naturskønt og fredeligt område, hvor der er god plads til hunde og mennesker. Der er lysanlæg på begge baner. Året rundt bliver der trænet flittigt. Der startes løbende træningshold. Vores instruktører er specialuddannede til at træne Terriers. Se mere under Træning.

Kredsens formål er på lokalt plan at fremme Dansk Terrier Klubs formål ved udbredelse af kendskabet til de forskellige Terrier racers standard, sundhed, temperament og brugsegenskaber. Kredsens formål er også at fremme sociale relationer mellem terrierejere i området.

Dette gør vi ved at arrangere:
.Voksen-, Ungehunde- og hvalpetræning, ledet af uddannede instruktører
.Foredrag fx med en dyrlæge, hundemassør
.DKK godkendte lydighedsprøver
.Sociale arrangementer som fx gåture
.Lejlighedsvise trimmekurser
.Lejlighedsvis ringtræning